Korrekt rengøring af brilleglas.
Bevar et krystalklart syn med korrekt rengøring af dine briller. Find også ud af, hvilke rengøringsmetoder der bør undgås, så dine briller holder længe.
Selvom alle Rodenstocks brilleglas med de bedste overfladebehandlinger grundlæggende er færdigfremstillet på en sådan måde, at de kan rengøres med en almindelig mikrofiberklud, anbefaler Rodenstock at rengøre brillerne i lunkent løbende vand med et PH-neutralt rengøringsmiddel, et fortyndet opvaskemiddel uden fedtholdige egenskaber eller et produkt uden opløsningsmiddel til pleje af brilleglas.
Brilleglas må ikke rengøres med skrappe husholdningsmidler, væsker med opløsningsmiddel, organisk opløsningsmiddel (acetone etc. ), syreholdige- eller alkaliske opløsninger. Rodenstock anbefaler en ren, blød mikrofiber- eller bomuldsklud.

Undgå ridser.
Ved tør rengøring kan støvpartikler på brilleglassene lave ridser når man gnider på glassene
Ridser kan også forekomme, hvis man pudser brilleglassene med andre grovere tekstiler, som en T-shirt eller papirslommetørklæde.
Forkert rengøring bør undgås, da ridser eller andre skader ikke kan fjernes fra brilleglassene. Selv om ridserne kun ser kosmetiske ud, vil lyset sprede sig i de mikrofine ridser og kan virke generende for øjet.
TIPS: Dine briller bør gennemgå en intensiv rengøring hos din optiker hver 6. måned. Et par minutter i et ultralydbad er alt, hvad der skal til for at brillerne bliver skinnende rene og så gode som nye.
Beskyt overfladebehandlingen
Eksterne faktorer kan have en negativ virkning på glassenes overfladebehandling.
Derfor bør du beskytte dine briller mod særlig høje temperaturer over 55°C og høj luftfugtighed. Undgå f.eks. at lægge dine briller på instrumentbrættet i en bil, der er parkeret i solen. Du bør heller ikke have brillerne på i sauna.